Carport projekt - inpiration og hjælp til opgaven
Selve oplægget til eksamensopgaven finder du på Moodle i det sidste flow. På denne side kan du finde en række ekstra materialer og lidt tips og tricks til opgaven.
Styklisteberegner
Når I skal beregne de enkelte rækker i styklisten, er det en god idé, at I begynder med stolper, remme og spær. Det er også en fordel, at lave unit-tests undervejs. Det gør blandt andet, at I ikke behøver at køre web-applikation hver gang I afprøver en beregning. I stedet kan I bare køre en unit-test. Se mere nedenfor.
- Her er et par videoer med lidt tips og tricks til beregningerne. Både generelle overvejelser og lidt Java skitser.
Unittest (af styklisteberegner)
Når I skal teste om jeres beregninger fungerer, vil det være oplagt at lave unit-tests på metoderne. Det kræver at metoderne er skrevet, så de returnerer noget enkelt. F.eks. en integer (antal stolper etc).
-
Her er den teori vi bruger på 2. semester angående unit-tests og tests i det hele taget. Godt at have styr på til eksamen.
-
I videoen om stylisteberegneren ses også hvordan I evt. kan sætte jeres tests op.
Integrationstest (af database funktionalitet)
Når vi skal sikre at vores database-metoder (datamappers) fungerer, foregår det ved hjælp af en såkaldt integrationstest.
I behøver ikke at lave tests til alle mapper-metoder, men det vil være flot hvis I kan lave tests til et sæt CRUD metoder på en enkelt mapper. F.eks. OrderMapper
etc.
Det vil give jer en fin fornemmelse af hvad der skal til for at kode en integrationstest.
- Her er en udførlig vejledning I kan følge til opsætning af integrationstest.
Deling af database hos Digital Ocean
Hvis din gruppe anvender en delt database på en af jeres Droplets, så kan I se hvordan det sættes op her:
-
Fin-tuning af firewall. Her sætter vi en firewall op hos Digital Ocean, hvor vi sikrer adgangen til databasen kun kan ske for udvalgte IP-numre.
-
Brug af miljøvariabler for at undgå at udstille jeres sikre kodeord.
Deployment af website
Vi har tidligere på semestret sat en virtuel maskine op hos Digital Ocean.
-
Her ligger vejledningerne til opsætning og deployment. Og specielt delen om deployment er relevant når I skal lægge jeres carport-projekt på internettet.
-
I kan også følge disse deployment videoer, hvis I tager den “røde pille”.
Afsendelse af emails fra Java
Hvis I skulle have brug for at afsende emails fra jeres system, så har I brug for en SMTP-server. Det kan håndteres på mange måder, men vi har lavet en guide, som får jer i gang med at sende professionelle mails i en ruf.
2D SVG-tegninger af carporten
Når / hvis I skal tegne carporten får I brug for at arbejde med SVG. Vi har lavet et “selvstudie” hvor I kan lære at tegne løs fra start til slut. Det kan anbefales at gennemgå “selvstudiet” sammen. Evt. hele gruppen i fællesskab - eller 2 og 2. I skal nok regne med at det tager 3-4 timer før I er udlært og klar til at implementere jeres egen version i projektet.